Velkommen hos Elektrolyt
ELEKTROLYT
NYHEDER ... UDGIVELSER ... VIDEO ... BESTIL ... DOWNLOAD ... PRESSE ... INFO
Opdateret: 03.11.2018
  Ulven er løs i Danmark. Og SINGVOGEL mener at ulvene skal æde alle de fucking får, de har lyst til. Alle forpulede får i hele landet!

SINGVOGEL - UH ULVEHÅND
[mono 015]

Ulvedebatten har bragt høtyve og fakler tilbage. "Mor varmer du tjæren? Så plukker Far et par høns"...

"Ligesom ulven er rock'n'roll også et truet fænomen. Det er efterhånden et håbløst foretagende at være en del af. Men når det virker så gibber det sgu' stadig i kadaveret og ryster i kroppen, så derfor forsætter vi." siger Andreas Hansn om SINGVOGELS nye plade.

SINGVOGEL giver ikke op! De skjuler sig bag ulves koldgrå snuder, spiller rock fra kælderhalse og affaldsskakter og angriber når du mindst venter det.

Singvogel 2018
Foto: Jesper Staffeld


Pladen har samme line-up, som på gruppens 2015 album "Oh boy". Det er Andreas Hansn, Jørgen Holm, Lotte Maxild, Rikke Alminde og Emil Brahe.

Endelig blev Aviaja Vindum Hansen tiltrukket af larmen, da gruppen indspillede i Todbjergtårnet. "En niårig pige, som vi spurgte om hun ville synge kor, nu hun var der, og det ville hun gerne."

Der er fuzz, drivende rytmer, elektroklarinet og svampet bassynthesizer på den nye udgivelse.

Lotte Maxild beskriver gruppens karakteristiske lyd som "Ulverock", og blandingen af gruppens lyd og ulve giver god mening og en let antændelig plade.

Der er voldsom og hverdagslig socialrealisme og smukke eventyrlige betragtninger. Som at få lov at være "en seksårig pige med spørgsmål for ti, som leger Marie Curie", som gruppen synger på afslutningsnummeret "Seks Led".

"Uh Ulvehånd" er indspillet af Tue Madsen, som er mest kendt for metalproduktioner med navne som "Sick of It All", "Illdisposed" og "Meshuggah".

Alle grundspor er lavet i max tre takes "for at få energi, knas og små labre tilfældigheder med", som Tue Madsen udtrykker det; "Vi gik efter en lyd som Boney M kokset ud på raspende tråd."

Lav plads i ørerne. Her er SINGVOGELS bud på et ulvehyl. Som piggene i hækken: "Uh Ulvehånd".

>bestil<

PERSONNEL
Andreas Hansn: Vokal & guitar
Lotte Maxild Mortensen: Klarinetter, kor & saxofon på "Muldvapemand"
Jørgen Holm: Trommer, metalskab på "Majstang"og varpe på "Mulvarpemand"
Rikke Alminde: Monosynth & vokal
Emil Brahe: Elmandolin, mundharmonika på "Brudte Løfter" og xylonfon på "Majstang" og "Seks Led"

Og med specialgæst:
Aviaja Vindum Hansen: Kor på "Morgensang"


F
ORMAT
1. oplag 300 LP'er hvid vinyl [mono015lp]
Udgivelse dato: 7. november 2018

 

 

LP
Side A
01. Morgensang [4:37]
02. Er Jeg Vågen Nu?[6:21]
03. Jeg Har Altid Været Heldig [4:01]
04. Gamle Brudte Løfter[3:34]
05. Festen [0:00]

Side B
01. Charlene [5:11]
02. Majstang [4:53]
03. Muldvarpemand [6:01]
04. Seks led [3:02]

VIDEO
Jeg har altid været heldig >se video<
Seks led >se video<

RELATEREDE UDGIVELSER
Tidligere Albums:
Peter Laugesen & Singvogel: Hotellet Brænder, 2003
Peter Laugesen & Singvogel: Apparatets Skygge, 2005
Singvogel: Doktors Dosis, 2006
Singvogel: Disneyexorcist, 2010
Peter Laugesen & Singvogel: Den Her Planet Glemmer Vi Aldrig, 2011
Singvogel: Oh Boy, 2015

Tidligere Singles og EPs:
Singvogel: Stormfuld Mandag, 2002
Peter Laugesen & Singvogel: Jägermeister Blues, 2005
Singvogel: 8560 Forår b/w Rævesang, 2014
Singvogel: Giftblander, 2015

WEB
>http://www.singvogel.dk/<



ELEKTROLYT LOGO
ELEKTROLYT